Lidt om diamanter

Disse smukke sten har altid været værdsat for deres skønhed og styrke. Denne ædelsten er et gennemsigtigt mineral og består udelukkende af rent kulstof.

Er den hårdeste af alle sten. Kulstof i sig selv er porøst men når det presses sammen ved tryk bliver det til diamanter. En diamant kan kun ridses eller slibes med en anden diamant. Diamanter bruges både i industrien til at skære eller slibe med. Dem der er mest rene bruges til smykker.Den mest almindelige slibning af diamanter til smykker er den kendte brilliant slibning, men diamanter bruges også i andre former til smykker. Nogle anvender rå, uslebne diamanter i smykker, for at give et mere rustikt udtryk.

En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo, men også Sibirien, Indien og Brasilien er store producenter. Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten. Derfor er den genstand for den grundigste klassificering. En diamants værdi bestemmes af fire faktorer, som på engelsk står for de 4 C'er.

 

Carat vægt,

Color - farve,

Clarity - renhed  

Cut - slib

 

Carat – Denne faktor er den letteste at bestemme, idet man blot vejer stenen. En Carat svarer til 0,2 gram. Målet stammer oprindelig fra kernen i frugten Johannesbrød.

I gamle dage anvendtes kernerne som lodder når en diamant blev vejet, fordi kernerne altid vejede det samme. Store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Prisniveauet for slebne diamanter hænger derfor også sammen med jo større stenen er.

 

Color - Den anden faktor er stenens farve. Diamanter findes i alle mulige farver, men langt de fleste er svagt gullige eller brunlige eller mørke grå. Indfarvningen er opstået under dannelsen af diamanten i jordens indre. De dyreste diamanter er de farveløse, man kan også kalde dem de helt hvide.

De meget små nuancer fra hvid til gullig lader sig ikke beskrive ved hjælp af almindelige farvebetegnelser.

Det er derfor nødvendigt at anvende forskellige udtryk.

Den på verdensplan mest anvendte farveskala stammer fra The Gemmological Institute of America, de såkaldte "GIA grader".

 

I Danmark benyttes imidlertid de af Skandinavisk Diamant Nomenklatur (Scan D.N.) udarbejdede farvebetegnelser, som ses på nedenstående skema.

Diamanter med en egentlig farve er yderst sjældne og kostbare.

De kaldes også fantasidiamanter eller kulørte diamanter, og benytter ikke de alm. farveskalaer.

Diamanter med en intens farve f.eks. rød, gul, blå og grøn er nogle af verdens mest sjældne sten, og har derfor fået det specielle navn: Fancy Diamanter.

Meget røde og blå Fancy Diamanter er de mest eftertragtede. Der udgraves kun 1 - 2 røde diamanter om året.

 

 

RIVER er helt hvide diamanter. De er meget dyre og sjældne og bruges til eksklusive smykker.

 

• TOP WESSELTON og WESSELTON er næsten helt hvide i farven.

• TOP CRYSTAL og CRYSTAL har et svagt gult farveskær. Er tydeligt for diamanter over en halv Carat.

• TOP CAPE og CAPE Det gule farveskær træder tydeligt frem og har af det amerikanske farvesystem fået graden Z.

Farven er helt kanarie gul og den mest sjældne der findes. Tiffany i New York har en sådan diamant på 128 Carat udstillet.

 

Clarity – Klarhed. En diamants klarhed eller renhed bestemmes af hvor mange fejl/indeslutninger en diamant har, og hvor store disse er.

Fejlene kan både være indeni og på overfladen. Disse fejl er små partikler, som kom ind i diamanten, da den blev skabt i tidernes morgen.

Disse fejl har en dårlig indflydelse på lysrefleksionerne, de har en nedsat glans, hvorved gennemsigtigheden nedsættes.

Derfor bliver disse uigennemsigtige sten solgt til industrien som industridiamanter.

Kun meget få diamanter er helt klare, og som følge heraf meget kostbare. Diamantens klarhed vurderes under lup eller mikroskop ved 10x forstørrelse.

Både erfaring og det rette udstyr er nødvendigt, hvis graden af klarhed skal bestemmes nøjagtigt.

En diamant, som ligger i grænseområdet mellem to kategorier af klarhed, skal altid vurderes til den laveste kategori.

Klarheden bliver inddelt i 5 hovedkategorier.

 

LC: FL-IF (Lupeclean, Flawless, Internally flawless): lupren, ingen indeslutninger og fejlfri. Disse diamanter er yderst sjældne.

 

VVS: 1-2 (Very, Very Small inclusions): meget, meget få indeslutninger. Kun en diamantekspert kan spotte fejlene vha. mikroskop.

Undergraderne hedder VVS1 og VVS2, hvor VVS1 er fejl fundet, når diamanten ses fra bunden; og VVS2 er fejl fundet, når diamanten ses fra toppen.

Diamanter af denne klarhed ses hyppigt i luksuriøse smykker og er meget kostbare.

 

VS: 1-2 (Very Small inclusions): meget få indeslutninger. Fejlene spottes vha. mikroskop, men det tager meget lang tid. 

Undergraderne hedder VS1 og VS2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet og er relativt kostbare.

 

SI: 1-2 (Small Inclusions) : få indeslutninger/ uklarheder. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men fejlene er stadig usynlige for det blotte øje.

Undergraderne hedder SI1 og SI2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt på smykkemarkedet, og store diamanter kan være meget kostbare.

 

P: Sidste trin på skalaen, også kaldet Piqué.Her er uklarhederne så store at de kan spottes med det blotte øje.

Undergraderne hedder P1, P2 og P3, og har gradvist flere indeslutninger/uklarheder (P3 med flest/største uklarheder). Diamanter af denne klarhed ses på smykkemarkedet, men bliver ofte fravalgt af både smykkeproducenter og forbrugere, da de ikke er så fine som andre diamanter.

Piqué-diamanter er den "ureneste" form for smykkediamant, og har lavere værdi end de typiske smykkediamanter.

 

Cut - Den fjerde faktor er stenens slib. De tre forrige faktorer, vægt, farve og klarhed er alle naturbestemte og er sjældenheds faktorer.

Slibet er et resultat af menneskers ihærdige spekulationer og udregninger. Diamanter slibes i hånden, og her er der ikke råd til at tage nogen chancer. 

Der er kun et forsøg, den mindste rysten på hånden eller forkert vrik ødelægger diamanten.

Diamantens enestående lysegenskab kommer kun til fuld udfoldelse gennem slibningen.

En diamant kan slibes i forskellige former, oval, hjerte, trekant, pære m.fl. men den mest almindelige slibning er den runde = brilliantsleb.

En brilliant er slebet med 57 eller 58 facetter. 

Det korrekte proportionerede brillantslib skal sikre at stenen tilbagekaster lyset perfekt, det kaldes diamantens "spil" eller "ild". 

Hvis en brilliant har en for flad underdel mister stenen meget af sin lysvirkning i midten fordi kun en lille del af lyset bliver reflekteret.

Den betegnes ofte som fish eye (fiskeøje). Har brillianten en for dyb underdel syner stenen mørk i midten, fordi lyset forsvinder ud af underdelen.

Den betegnes ofte som lumpy stone (tyk sten).

 

Symbolik: Diamanten forbindes med troskab, visdom, lys, klarhed, energi og livskraft.

Den symboliserer forholdet mellem modsætninger; sort/hvid, småt/stort, liv/død og ikke mindst forholdet mellem mand og kvinde, maskulin og feminin energi.

Den er således særdeles velvalgt til at pryde forlovelses- og vielsesringe.

Diamanten er også symbol på den rene sjæl.

Den siges at stimulerer koncentrationsevnen, giver klarhed, indsigt og får lyset til at trænge ind overalt. 

Det gælder også i forholdet mellem to elskende.