Et værk, jeg selv bærer
Denne ring er ikke skabt for at pynte.
Den er opstået, fordi noget i mig havde brug for at samle det, der både er styrke og blødhed.
Noget der ikke står i modsætning til hinanden, men som eksisterer side om side.
Det er min egen ring. Et værk jeg selv bærer.
Ikke fordi den er perfekt, men fordi jeg kan spejle mig i den.
I det levende, det ujævne, det der både rummer ro og bevægelse på samme tid.
Når formen får lov at opstå
Formerne er ikke tegnet på forhånd.
De opstår i processen, i hænderne, i det øjeblik hvor materialet får lov at finde sin egen vej.
Noget samles, noget forskydes, og noget får lov at blive, som det er.
Først til sidst falder det hele på plads – ikke som noget kontrolleret, men som noget der giver mening,
når man står midt i det.
Stråets struktur ligger som et aftryk i overfladen.
Et spor fra noget levende. Noget der bevæger sig, bøjer sig, men ikke knækker.
Farver, der taler uden ord
To ædelsten er indfattet i 14 karat guld – en lilla safir og en pink turmalin.
Den lilla safir har noget frit over sig. Næsten lidt storslået, men uden distance. Den står der bare og fylder, som den er.
Den pink turmalin er blødere i sit udtryk. Varm, åben og levende – uden at blive svag.
For mig er det kærlighedens farver. Ikke som en idé, men som noget man kan mærke.
Noget der får lov at være både stærkt og legende på samme tid.
Det, der ikke skal rettes ind
Ingen ringe bliver ens. Hver gang formes den på ny, og stenene finder deres plads undervejs.
Overfladen er slebet og poleret, så lyset bevæger sig i det færdige værk. Ikke for at gøre det perfekt, men for at lade det, der
allerede er der, træde frem.
Det handler ikke om at finde balance. Men om at opdage, at den allerede findes.
En forlængelse af værket
Når ringen finder vej til dig, følger der et symbolikmagasin med. Et lille indblik i det, der ligger bag – i materialerne, farverne
og det, jeg selv forbinder med ringen.
Her åbner jeg for tankerne bag og den historie, der ligger i stråets aftryk – det levende, det bevægelige, det der bøjer uden at
knække. Ikke som en forklaring, men som et sted hvor du kan mærke lidt mere.
