Straw – Et Aftryk Af Natur. En Historie Af Sølv.
Nogle smykker bliver bare til.
Og så er der dem som Straw – hvor naturens egen puls, hver en linje og hver en lille vild bevægelse får lov at leve videre i
metallet. Her er intet masseproduceret. Intet skabt i hast.
Kun et ærligt aftryk af verden, som den er, når den får lov at stå rå, poetisk og uden filter.
Denne Straw-ring i blank sterling sølv bærer et aftryk fra et ægte strå.
Et øjeblik af natur, omsmeltet og forvandlet – først til en prototype, hvor sølvet møder strået direkte. Ud fra den skabes
formen, og herfra voks modellerne: én med stråets organiske struktur og én med ringskinnens faste styrke.
De smelter sammen til én samlet voksmodel, som støbes i ét stykke. Ingen samling. Ingen lodning. Ingen svaghed.
Kun en ren form, der holder – både i udtryk og i tid.
Lige nu har jeg to ringe klar i størrelse 56. De ligger her og venter på deres rette ejere, blanke og levende i overfladen.
Billedet viser en Straw-ring fra samme familie, men ikke præcis én af de to – hver ring bærer nemlig sit eget unikke aftryk.
Men hvis du ønsker at vælge ringens personlighed helt fra bunden, så har jeg flere voksmodeller liggende, hver med sit eget
udtryk – den mere voluminøse, den mere sarte, den vildere eller den helt rolige. Jeg sender dig meget gerne billeder, så du
kan mærke efter, hvilken én der kalder på dig, før de bliver sendt til støberen.
Og som noget helt nyt er jeg også i gang med de smalle Straw-ringe. De er mere enkle i formen, mere minimalistiske i
udtrykket – men stadig med det samme strå-aftryk, den samme sjæl. De kommer snart op på webshoppen, der er pt. 2
tilgængelige i str. 57 og 64 men du kan allerede nu få et smugkig, hvis du ønsker det.
Når du bestiller, bliver ringen pakket nænsomt med silkepapir, en lille pudseklud og en lille bid chokolade, fordi et smykke
skal føles som et øjeblik af nydelse. Og når du har fået ringen hjem, sender jeg også mit lille magasin til dig – fyldt med
symbolik, fortællinger og den poesi, der fulgte med hele processen.
Straw er til dig, der ser skønheden i det rå og det særlige.
Til dig, der ønsker et smykke med historie – og en historie, der kan bæres.
Jeg glæder mig til, at hjælpe dig med, at finde præcis den ring, der føles som din.
Relaterede produkter
