7.795,00 DKK
(inkl. moms)
Sapphire Snake - transformation i bevægelse
Dette slangevedhæng blev skabt ud af noget nært.
Min niece, som har en slange som kæledyr, ønskede sin egen slange - formet i guld.
Jeg skabte to. Og den ene blev hos mig.
Dengang var det blot en idé.
Siden har smykket foldet sig ud med sin egen fortælling.
For slangen bærer et urgammelt symbol:
forvandling, genfødsel og modet til at bevæge sig videre – også når vi endnu ikke ved, hvor vi ender.
Slangen skifter ham. Ikke fordi den skal blive noget andet, men fordi vækst kræver bevægelse.
Et blik, der ser både indad og frem
De små røde safirer i slangens øjne giver hende liv. Et intenst blik – vågent og nærværende.
For mig symboliserer de det øjeblik, hvor vi stopper med at holde fast i det gamle og i stedet vælger os selv.
Ikke med drama. Men med beslutning.
Safirernes dybe røde tone taler om styrke, puls og vilje – om det sted i kroppen, hvor modet bor.
Skabt midt i forandring
Smykket er skabt i en periode, hvor jeg selv stod i bevægelse.
Jeg havde netop investeret i nyt værktøj til mit voksarbejde, fordi jeg mærkede, at noget nyt var ved at tage form –
selvom ikke alt endnu var klart.
Noget holdt igen. Noget ventede. Ligesom dette smykke.
Det blev skabt længe før det for alvor begyndte at tale. Først nu står det tydeligt, hvad det rummer.
Materialer og håndværk
Vedhænget er udført i 14 karat guld, formet i voks og støbt med synlige spor af hånden bag.
Slangens struktur er bevidst bevaret rå og levende – så overfladen minder om hud i bevægelse.
Øjnene er isat to røde safirer, som tilfører dybde, kontrast og intensitet.
Vedhænget leveres med sort rhodineret snoet Venezia-kæde, som fremhæver guldet og giver smykket tyngde og karakter.
Ønskes smykket båret med guldkæde, kan denne naturligvis tilkøbes.
Dette er et smykke til dig, der står et sted, hvor noget er ved at skifte form.
Til dig, der mærker, at noget gammelt er ved at falde af – og at noget nyt er ved at tage plads.
Ikke hurtigt. Ikke larmende. Men uundgåeligt.
Når smykket finder vej til dig, følger der mere med end selve vedhænget.
Du modtager en pudseklud, lidt lækker chokolade og et lille magasin, hvor jeg deler historien bag smykket og de tanker, der
ligger indlejret i formen. Alt pakkes med nærvær og omtanke - uden ekstra omkostninger - fordi det skal føles personligt fra
første øjeblik.
One of a kind smykke
Dette slangesmykke er skabt som ét selvstændigt værk.
Der findes et beslægtet smykke, skabt til min niece og præget med hendes slanges navn - men dette er sit eget.
Uden indgravering. Uden gentagelse. Formet med sit helt eget udtryk.
Selv når udgangspunktet er det samme, bliver intet smykke ens.
Hver bevægelse i voksen, hver kurve og hver detalje finder sin egen vej.
Et smykke til dig, der ved, at forandring aldrig kopierer sig selv - den former sig forskelligt, hver gang.
Relaterede produkter
7.795,00 DKK
(inkl. moms)7.795,00 DKK
(inkl. moms)6.900,00 DKK
(inkl. moms)6.900,00 DKK
(inkl. moms)