Bær dine drømme med dig
Nogle drømme bliver ved med at vende tilbage. De ligger stille et sted i os, indtil vi en dag beslutter os for at lytte til dem og
måske give dem form.
Dreamcatcher Earrings er lange, bevægelige øreringe i sterlingsølv, hvor månesten og fjer mødes i et let og næsten svævende
udtryk. Når du bevæger dig, følger fjerene med, mens månestenene fanger lyset med deres bløde, næsten tågede glød.
Stenene sidder i håndlavede fatninger, og sammen med de lange kæder får fjerene lov til at bevæge sig frit og levende under
øret.
Jeg har altid været draget af fjer og især svanens. Der er noget ved dem, jeg holder meget af – det yndefulde og det stærke
på samme tid. Noget, der ser let og næsten skrøbeligt ud, men som alligevel kan bære.
Månestenen føjer endnu et lag til fortællingen og forbindes gennem tiden med intuition, nye begyndelser og det, vi måske
endnu ikke helt kan se, men alligevel mærker.
Dette par er one of a kind, og om der en dag kommer en ny fortolkning, må tiden vise. Nogle smykker behøver ikke blive
begyndelsen på en serie. De må gerne få lov til at eksistere som dét ene værk, der opstod – med sin egen karakter og sin
egen historie.
Når Dreamcatcher Earrings finder vej til dig, følger der en pudseklud og lidt chokolade med som en lille sanselig hilsen.
Efterfølgende sender jeg også mit symbolikmagasin, som først bliver til, når smykket har fundet sin ejer.
Her folder jeg fortællingen, materialerne og symbolikken ud i ord og billeder, så der følger et ekstra lag med smykket, som du
kan vende tilbage til.
Dreamcatcher Earrings er til dig, der stadig tør drømme – og som ved, at nogle drømme ikke skal glemmes, men have lov til at
følge med videre.
Relaterede produkter
