Eksklusive materialer. Unikke detaljer. Et kærligt håndværk.
Alle ringe bliver skabt af mig, med ro, nærvær og kærlighed – i mit lille værksted, hvor magien får lov at vokse stille og intenst.
Jeg arbejder i sterling sølv, 14 eller 18 karat guld, og det er muligt at sætte den sten i, som taler til jer.
Måske en blid, grønlig safir – som bærer håbets varme og livets lethed.
Eller en funklende diamant – tidløs, stærk og evig.
Organisk formgivning – et strejf af naturens poesi.
Jeg lader mig inspirere af naturens vilde og poetiske linjer. Det bløde, bølgende, det uperfekte – det smukke.
Barken, bladet, strømmen – det, der føles levende.
Gennem teknikker som fx Broom Casting opstår ringe med naturlige mønstre og teksturer, der ikke kan kopieres.
Hver ring er en unik fortælling – jeres fortælling. Fyldt med vitalitet og symbolik. En sammensmeltning af naturens kraft og
jeres kærlighedsenergi.
Tid, nærvær og fleksibilitet.
Jeg skaber ringene én ad gangen – og det kræver tid.
For jer betyder det, at I får en personlig og omhyggelig proces, hvor jeres vision er i centrum fra første samtale til sidste finish.
Planlæg gerne i god tid – 2-3 måneder er ideelt.
Et konsultationsgebyr på 250 kr. opkræves ved opstart og fratrækkes den endelige pris.
Symbolik i hver eneste detalje.
Hammerslåede overflader, organiske former, eller et indgraveret mønster – alt bliver skabt med intention.
Smykkerne bliver ikke blot ringe, men små kunstværker – unikke, bærbare symboler på jeres historie, formet med kærlighed og
blik for detaljen.
Det får I med.
Når I modtager jeres ringe, følger også en smuk, håndlavet kreationsbog med.
Den fortæller med ord og billeder om tilblivelsen af netop jeres ringe – skabt i mit værksted, foreviget gennem min mands
(Jans) fotografiske blik.
Bogen indeholder også et lille digt eller en personlig hilsen, skrevet særligt til jer.
Og som en gave og et kærligt vink til livet, får I en flaske eksklusiv champagne med – klar til at skåle på jeres kærlighed og
fremtid.
Et pust af eventyr og magi.
Tænk ringe, der føles som vinden mod huden, som havet omkring jeres fødder, som lys i hjertet.
Ringe, der fortæller jeres kærlighedshistorie på deres egen unikke måde – med et strejf af magi.
Priser og kontakt.
Priser starter ved 36.888 kr. for et sæt ringe i 14 karat guld med en grøn safir.
Kontakt mig for en personlig samtale – så skaber vi sammen noget smukt og meningsfuldt.
Ringene udføres i både sterling sølv, 14 eller 18 karat.
Der kan sættes sten i efter eget valg – for eksempel en smuk lys grønlig safir, der tilfører varme, liv og håb, eller en funklende
diamant, kvindens bedste ven.
Relaterede produkter