7.795,00 DKK
(inkl. moms)
Et smykke inspireret af naturens cyklus og genfødsel
Dette one of a kind vedhæng er skabt som en stille hyldest til livets bevægelse – til de skift, vi ikke altid selv vælger, men som
alligevel former os. Naturen gentager sig år efter år, hvor noget visner, noget spirer, og noget forandres, og på samme måde
bevæger vi os gennem livet, hvor det svære langsomt kan blive til erfaring, styrke og ny forståelse.
Smykket opstod i et øjeblik, hvor noget ikke gik som planlagt. Et knækket øsken ændrede armbåndets form og åbnede i
stedet døren til dette vedhæng. En stille påmindelse om, at det uventede ofte bærer sin egen mening, og at det, der går i
stykker, nogle gange blot ønsker at blive til noget andet.
I vedhængets bevægelse ligger en grøn turmalin – levende og klar i sin farve – mens en brillant diamant på 0,03 ct. ligger
skråt overfor som et lille lys, der skaber spænding og balance i formen. Sammen skaber de en fortælling om kontraster – det
bløde og det stærke, det jordnære og det fine – mens de varme guldfatninger spiller op mod den sorte rhodinerede
kuglekæde og giver smykket et sanseligt udtryk, der både er råt, elegant og levende.
Vedhænget er udført i sterling sølv med guldfatninger og sat med en naturlig grøn turmalin samt en brillant diamant i Top
Wesselton (G) VVS-kvalitet. Den sorte rhodinerede kæde tilfører tyngde og dybde og fremhæver stenens tone, så den næsten
får en svævende klarhed, og kæden bevæger sig frit mellem guld og sten som en rolig modvægt, der binder det hele
sammen uden at tage over. Kæden er inkluderet i prisen og vælges i den længde, der passer dig – 42, 50 eller 60 cm – som
angives ved checkout.
Dette er et smykke til dig, der mærker livets skift og ved, at forandring ikke altid larmer, men ofte hvisker.
Det kan bæres som en talisman, en påmindelse om at holde fast i håbet, balancen og tilliden til din egen vej – ikke som
noget, der skal forklare dig, men som noget, der føles rigtigt, når du tager det på.
Når smykket finder vej til dig, følger der mere med end selve vedhænget. Du modtager en pudseklud og lidt chokolade som
en sanselig hilsen, og efterfølgende et lille magasin med symbolikken bag smykket – skrevet med indlevelse og i nuet.
Det er ikke noget, der ligger klar på forhånd, men noget der bliver til intuitivt, når smykket har fundet sin ejer, og
det eftersendes uden ekstra omkostninger, så fortællingen får lov at folde sig ud i dit eget tempo.
Et smykke skabt med hænderne, formet af erfaring – og båret med hjertet.
Relaterede produkter
7.795,00 DKK
(inkl. moms)6.900,00 DKK
(inkl. moms)