7.795,00 DKK
(inkl. moms)Der hvor frost, lys og minder sætter varige spor.
Der er noget særligt ved de første timer efter et snefald. Når verden virker lidt mere stille end normalt, og solen bryder
gennem skyerne og får sneen til at glimte som tusindvis af små krystaller. Som om landskabet for en stund er blevet dækket
af lys og magi.
Den følelse har altid fascineret mig. Måske fordi den vækker noget barnligt i os. Minder om kolde fingre, røde kinder og den
særlige forventning, der opstår, når naturen forvandler sig natten over. Kulden i luften. Varmen i hjertet.
Stilheden før verden vågner.
Frost & Dark Skies begyndte som en leg med sne og ild midt i vinterkulden. Smeltet sølv blev hældt direkte ned i sneen og fik
lov til at forme sig efter de små hulrum og strukturer, der opstod i mødet mellem varme og frost. Det aftryk lever videre i
vedhængets organiske overflade, hvor sneens flygtige mønstre er blevet gjort varige i sølv.
Midt i det rå aftryk hviler en hvid keshi ferskvandsperle. Næsten som en lille sneklump, der har fundet sin plads i landskabet.
Den smelter næsten sammen med strukturen og bryder samtidig overfladen med sit bløde skær og levende spil af lys.
Den mørke Venezia-kæde skaber kontrast til det lyse sølv og den hvide perle – som sne mod en mørk vinterhimmel.
Som lyset, der træder tydeligere frem, når omgivelserne bliver mørkere.
Et unikt værk født i mødet mellem ild og frost, mellem det flygtige og det varige. Her er sneens aftryk bevaret i sølv som et
minde om vinterens stille magi. En påmindelse om, at nogle af naturens smukkeste øjeblikke kun varer et øjeblik, men kan
leve videre længe efter, at sneen er smeltet.
Når halskæden med vedhænget finder vej til dig, følger der mere med end selve smykket. Du modtager en pudseklud og lidt
chokolade som en sanselig hilsen, og efterfølgende et lille symbolikmagasin skrevet med indlevelse og i nuet.
bliver først til, når halskæden har fundet sin ejer, og eftersendes derfor uden ekstra omkostninger, så fortællingen får lov at
folde sig ud i sit eget tempo.
Frost & Dark Skies er et aftryk af et øjeblik, der ellers ville være forsvundet. Sneen smeltede, vinterdagen gik videre, men
mødet mellem frost og ild blev bevaret i sølvet. Det, der var flygtigt, fik lov at sætte spor og leve videre som et lille stykke
bærbar poesi. Et unikt vedhæng skabt med hænderne, naturens egne aftryk og en kærlighed til det levende og uperfekte.
Formet af sne, lys og sølv – og skabt til at blive båret, mærket og gjort til en del af din egen historie.
Relaterede produkter
7.795,00 DKK
(inkl. moms)6.900,00 DKK
(inkl. moms)