top of page

Tillykke med dit bærbare kunstværk fra Hviid Unika

Et håndlavet smykke er skabt til at blive båret og vil derfor også forandre sig med tiden. Overflader får spor af livet, og vi slider forskelligt på vores smykker – nogle mere end andre. Med den rette pleje kan du bevare smykkets udtryk og passe godt på de materialer og overflader, det er skabt af.

Her på siden finder du generelle råd om pleje og vedligeholdelse. Da smykker, ædelsten og overflader er forskellige, vil ikke alle råd være relevante for alle smykker.

Når du køber et smykke hos Hviid Unika, følger mit plejehæfte med – et lille magasin, hvor jeg går mere i dybden med pleje og vedligeholdelse af dit bærbare kunstværk.

Blanke og matte overflader

Alle de små historier fra Hviid Unika har deres eget udtryk og deres egen overflade.

Finishen kan blandt andet være rustik, mat eller blank, og når smykket bæres, vil overfladen naturligt blive påvirket med tiden.

Blanke overflader kan pudses op med den lille pudseklud, der følger med, når du køber

dit smykke.

Kluden kan vaskes ved 30 grader og lufttørres.

Har du brug for en ny, kan ekstra pudseklude købes i shoppen.

Har du generelt et smykke med en mat overflade, kan den med tiden blive blankere på de steder, hvor smykket udsættes for berøring og slid. En mat overflade kan friskes op ved forsigtigt at bruge den grove side af en almindelig rengøringssvamp.

Hands_2a_5.jpg

Rhodinering og oxydering

Rhodinering er en afsluttende overfladebehandling, som blandt andet findes i hvid og sort. Sort rhodinering giver en smuk kontrast til sølvet og betyder samtidig, at sølvet ikke anløber på samme måde.

Med tiden vil rhodineringen blive slidt, når smykket bæres.

Hvor hurtigt det sker, afhænger blandt andet af, hvor ofte og hvordan smykket bruges.

Ønsker du det oprindelige udtryk tilbage, kan smykket rhodineres igen.

Oxydering giver ligeledes sølvet en mørk eller sort overflade, men udtrykket er anderledes og kan ikke blive blankt som en sort rhodinering.

Oxyderingen vil også ændre sig og slides med tiden og kan derfor have behov for at blive fornyet.

Smykker med diamanter

Smykker med diamanter kan med tiden miste noget af deres umiddelbare glans, fordi der samler sig belægninger omkring og under stenene.

De kan renses i lunkent vand og nænsomt børstes med en blød tandbørste.

På den måde fjernes belægninger omkring og under stenene, så diamanterne igen får deres naturlige glans frem.

Har dit smykke andre ædelsten, skal du være opmærksom på, at forskellige sten kræver forskellig pleje.

Følg derfor den vejledning, der passer til netop dit smykke.

Antitarnishbags_e.jpg

Pas godt på dit smykke i hverdagen

Selvom mine smykker er skabt til at blive båret, har de bedst af at blive behandlet med omtanke. Tag gerne dit smykke af ved bad, sport, rengøring og arbejde, hvor det kan blive udsat for unødigt slid eller stød.

Undgå så vidt muligt direkte kontakt med parfume, cremer og rengøringsmidler, og opbevar dit smykke beskyttet,

når du ikke bærer det.

Smykker lever sammen med os, og spor efter brug er en naturlig del af det levede liv.

Men jo bedre du passer på dit bærbare kunstværk, desto længere kan du bevare det udtryk og den overflade, det blev skabt med.

Vil du vide mere?

Når du køber et smykke hos Hviid Unika, får du mit plejehæfte med.

Her går jeg meget mere i dybden med pleje og vedligeholdelse, så du kan passe bedst muligt på dit smykke gennem tiden.

Du finder også de plejeprodukter, jeg selv har udvalgt, her i webshoppen.

bottom of page