Reklamationsretten dækker ikke forhold, der skyldes almindelig slitage, manglende eller forkert vedligeholdelse, forkert brug, uheld eller skader, der er opstået efter leveringen og ikke skyldes en oprindelig fejl eller mangel. Sammen med dit smykke modtager du magasinet
“Dine små skatte fortjener at blive værnet om for evigt”, hvor du finder mere information om pleje, brug og vedligeholdelse af dit smykke.
Hvornår skal du reklamere?
Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen eller manglen, anses reklamationen altid for at være foretaget inden for rimelig tid,
jf. købelovens § 81.
Reklamationen skal som udgangspunkt ske inden udløbet af den 2-årige reklamationsfrist, som regnes fra den dag, du modtog smykket, jf. købelovens § 83.
Sådan reklamerer du
Ønsker du at reklamere over et køb hos Hviid Unika, kan du gøre det via
“Reklamér over et køb”. Her kan du oplyse dine købsoplysninger, beskrive fejlen eller manglen og vedhæfte billeder, så jeg kan vurdere sagen og kontakte dig om det videre forløb.
Hvis reklamationen er berettiget
Hvis der er tale om en fejl eller mangel, som Hviid Unika er ansvarlig for efter købeloven, behandles reklamationen efter købelovens regler. Afhængigt af den konkrete situation kan det blandt andet være relevant at afhjælpe manglen, eksempelvis ved reparation, eller at finde en anden løsning i overensstemmelse med købeloven.
Forsendelse af smykket ved reklamation
Du skal ikke sende smykket retur, før vi har aftalt, hvordan reklamationen skal håndteres.
Hvis smykket skal sendes til Hviid Unika, skal det pakkes forsvarligt og på en måde, der beskytter det mod yderligere skader under transporten. Smykket skal ligge fast og beskyttet i en egnet æske eller anden sikker indvendig emballage, som derefter pakkes forsvarligt i egnet ydre emballage.
Du er ikke forpligtet til at have den originale Hviid Unika-smykkeæske for at kunne gøre brug af din reklamationsret, men har du den stadig, kan den naturligvis anvendes til at beskytte smykket under transporten.
Ved en berettiget reklamation afholder Hviid Unika de nødvendige og rimelige omkostninger ved returneringen. Hvis du efter aftale selv står for afsendelsen, skal du gemme kvitteringen for forsendelsen.

