Harmoni – til din hals
Der er en ro i det her vedhæng. Ikke en, der kræver opmærksomhed, men en, der samler. Formen er blød og organisk, som noget, der er blevet til over tid – ikke tegnet, men fundet. Og midt i det hele ligger stenen som et stille centrum. Ikke for at dominere, men for at holde.
Vedhænget er udført i 14 karat guld og sat med en ametyst på 2,5 mm. Ametysten bærer en dyb violet tone, som både rummer ro og klarhed på samme tid – en farve med en stille styrke i sig. Hvis du mærker noget andet, kan smykket også skabes med en anden sten, eksempelvis safir, tsavorit, turmalin, granat eller diamant. Prisen kan variere afhængigt af stenens type og kvalitet, men det taler vi åbent om, så du ved, hvad du vælger, og hvad det betyder.
Den sorte rhodinerede, diamanterede kuglekæde tilfører kontrast og intensitet og lader det varme guld og ametystens violette tone træde tydeligt frem. Kæden er inkluderet i prisen og vælges i den længde, der passer dig. Du kan vælge mellem 42, 50 eller 60 cm, og længden angives blot i menuen.
Hvis du foretrækker et mere klassisk udtryk, kan vedhænget også bæres i en 14 karat Venezia-kæde på 0,8 mm. Den er vist på billedet. Den kan tilkøbes i længderne 42, 50 eller 60 cm.
Da guldprisen løbende ændrer sig, kan prisen på kæden variere.
Kontakt mig gerne for den aktuelle pris, så finder vi den længde og løsning, der passer bedst til dig.
Der er ét vedhæng tilgængeligt nu, og skulle det finde sin ejer, kan smykket skabes igen med samme udtryk og materialer. De små variationer, der opstår gennem håndværket, vil naturligt gøre hvert enkelt smykke til sit eget.
Når smykket lander hos dig, er det nænsomt pakket i æske sammen med en pudseklud, så guldet kan bevares smukt over tid, og lidt chokolade som en lille hilsen med på vejen.
Når smykket er blevet sendt afsted, vender jeg tilbage til dets fortælling og skriver det symbolikmagasin, der hører til netop Harmoni. Her får formen, ametysten, balancen og tankerne bag smykket lov til at folde sig ud i ord og billeder sammen med noget af den historie, der lå bag, da smykket blev til. Magasinet eftersendes uden ekstra omkostninger.

