Et lille stykke af havets skjulte verden – skabt til at blive set og mærket.
Der er smykker, som ikke er skabt til at være diskrete. Denne cocktailring fra Atlantis-kollektionen har sin egen karakter, sine rå former og en skønhed, der ikke behøver være perfekt for at være betagende. Inspireret af koralrevets forunderlige landskaber, hvor livet vokser frem i de mest uventede former, er den skabt som et lille bærbart kunstværk til dig, der tør lade din personlighed træde frem.
Den store hvide mabé-kulturperle hviler mellem mørke, korallignende formationer, hvor otte små håndstøbte detaljer i 14 karat guld glimter som gyldne spor. Kontrasten mellem perlens bløde glød, det sortrhodinerede sterlingsølv og det varme guld giver ringen et næsten eventyrligt udtryk, som forandrer sig, når lyset rammer de ujævne overflader.
Skabt med naturens aftryk
Ringen er fremstillet med min særlige saltstøbningsteknik, hvor saltet er med til at forme metallet og efterlade de rå, organiske strukturer, der gør hvert værk forskelligt. Det er netop det uforudsigelige i processen, jeg holder af. At give naturen plads i skabelsen og lade dens spor blive en del af det færdige smykke.
For mig rummer værket også en fortælling om livet. Om hvordan vi formes af det, vi oplever, og hvordan både de smukke og de mere ujævne sider bliver en del af den, vi er. Ligesom havets koraller vokser frem i deres egne former, behøver vi heller ikke ligne alle andre for at høre til.
Et unika – kun én som denne
Et skulpturelt smykkekunstværk skabt i ét eneste eksemplar i størrelse 56. Der findes ikke en anden magen til. Et værk med sin helt egen karakter, til dig, der ønsker at bære noget, ingen andre har.
Når værket finder vej til dig
Din ring leveres fragtfrit i æske sammen med en pudseklud og lidt chokolade som en lille hilsen.
Når smykket har fundet sin ejer, skaber jeg det tilhørende symbolikmagasin, hvor jeg folder inspirationen, naturens aftryk og fortællingen bag værket videre ud i ord og billeder. Magasinet eftersendes uden ekstra omkostninger.
Du behøver ikke passe ind i en bestemt form for at være smuk. Nogle gange er det netop det, der gør dig anderledes, som gør dig uforglemmelig.

