Små måner i sølv - Et lille stykke fortid, formet til noget nyt.
Miss Luna er små, skålformede måner i sterlingsølv, hvor lys og skygge mødes i et fint samspil. De blanke kanter fanger lyset, mens de let oxiderede fordybninger fremhæver mønsteret og giver ørestikkerne deres særlige dybde og karakter.
Historien begynder med gamle knapper fra 1940'erne og 1950'erne, hvis smukke mønstre har fået nyt liv gennem aftryk i sølv. De oprindeligt flade former har jeg videreudviklet til små skåle, hvor fortidens detaljer møder et nyt, organisk udtryk.
Miss Luna er skabt efter min egen model og fremstilles i små oplag. Et par ørestikker til dig, der holder af det underspillede og samtidig værdsætter et smykke med sin egen historie.
Når du modtager dine ørestikker
Miss Luna leveres i en smykkeæske sammen med en pudseklud til pleje af sølvet og lidt chokolade som en lille hilsen. Når ørestikkerne har fundet deres ejer, skriver jeg det tilhørende symbolikmagasin, hvor fortællingen bag smykket udfoldes i ord og billeder. Magasinet eftersendes uden ekstra beregning.
Som månen selv – lys og skygge i samme form.

