top of page

Som tang, der danser med havets strømninger – formet i sølv, guld og perlens dybe farver.


Under havets overflade findes en forunderlig verden, hvor tang bevæger sig med strømningerne, og organiske former vokser frem i deres helt egen rytme. Det er denne verden, der har inspireret Seaweed Atlantis Necklace, et skulpturelt one of a kind-værk fra Atlantis-kollektionen. Det rå vedhæng i sterlingsølv breder sig som tang og koraller omkring en mørk ferskvandsperle, hvis blålige og grønlige nuancer får nyt liv, når lyset rammer den. Fem små kugler i 14 karat guld ligger som gyldne glimt mellem sølvets ujævne formationer og skaber en smuk kontrast til perlens bløde glans.


Havets levende former


De organiske sølvstrukturer er skabt gennem saltstøbning med Himalayasalt, hvor naturens uforudsigelighed bliver en del af det færdige værk. Også kæden har sin egen karakter med håndlavede sølvled, der veksler mellem runde former og længere, hammerslåede stykker. Den særlige håndlavede klaplås med en lille gulddetalje fuldender helheden. Når halskæden bæres, følger kædens skiftende former kroppens bevægelser, mens det skulpturelle vedhæng bliver et naturligt blikfang. Et lille stykke af det sagnomspundne Atlantis, hvor havets rå skønhed og naturens forunderlige detaljer får lov at træde frem.


Et værk med sin egen historie


Seaweed Atlantis Necklace findes kun i dette ene eksemplar og leveres i en foret smykkeæske sammen med en blød pudseklud og lidt chokolade. Når værket har fundet sin ejer, skaber jeg det tilhørende symbolikmagasin, hvor jeg folder fortællingen om havets inspiration, materialerne og smykkets tilblivelse videre ud i ord og billeder. Magasinet eftersendes uden ekstra omkostninger.


Et lille skulpturelt stykke havbund, hvor tangens bevægelser, perlens dybe farver og gyldne glimt mødes.

Seaweed Atlantis Necklace

Varenr.: 062
25.995,00 kr.Pris
Antal
    bottom of page