Et aftryk af noget ganske enkelt – bevaret i 14 karat guld.
Disse ørestikker har sin begyndelse i stråene fra en gammel kost. Et lille bundt strå blev udgangspunktet for det oprindelige aftryk, som siden har fået lov at leve videre i Liquid Straw-kollektionen.
Jeg holder af den kontrast, der opstår, når noget så enkelt og hverdagsligt møder det varme guld. Stråenes fine, organiske linjer og små ujævnheder står tilbage i formen, mens guldet tilfører glød og et raffineret udtryk. Noget, man ellers let kunne overse, får pludselig lov til at træde frem som et lille stykke bærbar kunst.
En enkelt fortælling – båret på din måde.
Single Story sælges stykvis. Den er skabt til at kunne stå alene, men også til at blive sat sammen med en anden ørestik fra Liquid Straw. Måske med en ædelsten i det andet øre, måske med et andet udtryk, du selv vælger. På den måde kan du skabe din egen kombination frem for nødvendigvis at bære to ens.
En fortælling, der følger med smykket.
Sammen med smykket sender jeg et lille eksklusivt magasin – en poetisk fortælling i ord og billeder om designets symbolik og inspiration.
Her folder jeg tankerne bag smykket længere ud og fortæller om de aftryk, former og historier, der ligger bag det færdige værk. Det giver dig mulighed for at komme tættere på den fortælling, som ikke nødvendigvis kan ses ved første blik, men som er en del af smykkets essens.
Magasinet er min gave til dig – fordi jeg ønsker, at du skal have hele historien med.

