top of page

Forårets første hvisken.


Små strå danser i sollyset, og en spirende fornemmelse vækkes i både jord og hjerte. Alt blomstrer. Alt begynder forfra.

Lyset fanges og leger i den grønne ædelsten – en peridot så frisk som forårets første blade.

Enchanting Spring har, ligesom resten af Liquid Straw-kollektionen, sin begyndelse i aftrykket fra stråene i en gammel kost. Formen lever videre i 14 karat guld, mens fatningen med ædelstenen først placeres og tilpasses efter støbningen. Stråenes organiske struktur betyder, at stenen kan komme til at sidde lidt forskelligt fra ørestik til ørestik – og netop dét gør hver enkelt nænsomt unik.


Denne version har i øvrigt en lidt særlig begyndelse...


Jeg ville tage smukke billeder af ørestikkerne i naturen ved en stille sø. Men så gled den ene ned og forsvandt i dybet. Jeg kunne stadig se den ligge dér i dyndet og forsøgte selvfølgelig at få fat i den. Resultatet blev en våd sok, mudrede bukser – og ingen ørestik.

Men som jeg tænker: En ofring til moseguden må da bringe lidt held med sig. 

Og historien lever videre i Enchanting Spring.


Udført i 14 karat guld og her vist med en 3,5 mm applegrøn Swarovski Gems Peridot på 0,19 ct., Gem Grade og ubehandlet.

Den kan også bestilles med andre ædelsten som safir, turmalin, granat, topas eller citrin til samme pris. Ved diamant eller rubin – kontakt mig gerne for en personlig pris.


Ørestikken sælges stykvis. Bær den alene, kombiner den med Straw Golden Harvest – Single Story, eller skab dit eget Mix & Match. Ønsker du to, som vist på nogle af billederne, lægger du blot 2 stk. i kurven.


En fortælling, der følger med smykket.


Sammen med smykket sender jeg et lille eksklusivt magasin – en poetisk fortælling i ord og billeder om designets symbolik, inspiration og historien bag værket.



Mix & Match - Enchanting Spring

Varenr.: 012
9.795,00 kr.Pris
Antal
    bottom of page