top of page

En skat fra havets dyb


Der er noget særligt ved en perle. Den bliver til skjult for øjet, lag for lag, langt fra overfladen – og måske er det netop derfor, perler gennem tiden har fået lov til at bære så mange fortællinger om skønhed, visdom og det værdifulde, vi må søge lidt dybere efter.


Her har perlen fået lov til at være fortællingens centrum. Dens mørke, levende overflade er håndskåret med et mønster, der følger og forandrer perlen fremfor at forsøge at gøre den perfekt. Det giver den sin helt egen karakter og gør smykket til noget, der ikke kan gentages på præcis samme måde.


Perlen bæres i et fint øsken af 14 karat guld, og sammen med den sorte rhodinerede kuglekæde opstår den kontrast, jeg holder så meget af – det mørke mod det varme guld, det organiske mod det mere rå og enkle. Et lille stykke bærbar kunst, der både har noget stille og noget markant over sig.


Den sorte rhodinerede kuglekæde i sterling sølv følger med vedhænget og kan vælges

i 42, 50 eller 60 cm. Du vælger blot den ønskede længde i menuen.


Ønsker du en kæde i 14 karat guld til vedhænget, kan en fin Venezia-kæde på 0,8 mm tilvælges i længderne 42, 50 eller 60 cm. Da prisen afhænger af både længden og den aktuelle guldpris, er du velkommen til at kontakte mig for et personligt pristilbud.


At turde dykke efter det


Symbolikken i Tahiti tager blandt andet afsæt i et gammelt kinesisk ordsprog:

“Pearls don’t lie on the seashore. If you want one, you must dive for it.”

Perler ligger ikke og venter på stranden. Man må søge efter dem.

For mig rummer de ord noget smukt. Ikke som en fortælling om, at alt i livet skal kæmpes for, men som en påmindelse om, at noget af det, der betyder mest for os, kræver, at vi tør bevæge os væk fra det velkendte, søge lidt dybere og følge det, vi længes efter.


Og måske er det også derfor, havet bliver ved med at finde vej ind i mine smykker.

Overfladen fortæller kun en lille del af historien.

Under den findes en hel verden, vi ikke umiddelbart kan se.

Når Tahiti lander hos dig, er smykket nænsomt pakket i æske sammen med en pudseklud, så du kan passe godt på det, og et lille stykke chokolade – en lille ekstra hilsen, når æsken åbnes.


Efter dit køb modtager du også det lille symbolikmagasin, som eftersendes separat uden beregning. Her fortælles Tahitis historie og symbolik gennem ord og billeder – om perlen,

havets dyb, det håndskårne mønster, materialerne og tankerne bag værket.


En levende forlængelse af smykket og den fortælling, du nu bærer videre med dig.

Tahiti

Varenr.: 038
17.995,00 kr.Pris
Antal
    bottom of page