top of page

Et gammelt symbol formet af naturens linjer.


The Cross er et spinkelt kors i 14 karat guld, 30 × 20 mm, med et organisk formsprog inspireret af en gren. Små hak, ujævnheder og bløde buler bryder den enkle korsform og giver guldet et levende udtryk, som om det var vokset frem af naturen frem for formet efter lige linjer.


Øverst sidder et særligt øsken, hvor jeg hver gang arbejder videre med formen og tilføjer små knopper i voksen inden støbningen. På den måde bliver øskenet en del af smykkets organiske udtryk, og hvert vedhæng får sine egne små variationer.


Et symbol på tro og tilhørsforhold


Korset har gennem århundreder været et symbol på den kristne tro, håb og kærlighed.

For nogle er det et synligt udtryk for troen på Gud og Jesus, mens det for andre også kan blive en personlig talisman, der bæres tæt på hjertet som en påmindelse om beskyttelse, kærlighed eller et menneske, der har sat spor. The Cross bærer en gammel fortælling, men får samtidig sin egen betydning gennem det liv, det bliver en del af.


To forskellige udtryk


The Cross leveres med en facetteret kuglekæde i sortrhodineret sterlingsølv, som kan vælges i 45, 50 eller 60 cm. Den mørke kæde skaber en smuk kontrast til det varme guld, mens de små kugler spiller sammen med knopdetaljerne i øskenet.


Ønsker du et mere klassisk udtryk, kan du tilkøbe en Venezia-kæde i 14 karat guld, Ø 0,8 mm, i længderne 42, 50 eller 60 cm. Da guldprisen varierer, er du velkommen til at kontakte mig for den aktuelle pris.


Når smykket finder vej til dig


The Cross leveres i æske sammen med en pudseklud og lidt chokolade som en lille hilsen.

Når smykket har fundet sin ejer, skaber jeg det tilhørende symbolikmagasin, hvor jeg folder korsets historie og betydning videre ud i ord og billeder. Magasinet eftersendes uden ekstra omkostninger.


Et lille kors med en stor historie – formet af naturen og båret med personlig betydning

The Cross

Varenr.: 098
11.995,00 kr.Pris
Antal
    bottom of page