En hyldest til det levede liv og friheden til at være sig selv
Livet følger sjældent den vej, vi havde forestillet os. Vi samler erfaringer, minder, glæder og ar undervejs, og alt sammen bliver en del af det menneske, vi er i dag. Unshackle Thyself er en One of a Kind-broche, der rummer netop denne mangfoldighed. Forskellige former og spor fra tidligere smykkekollektioner har fundet sammen i et levende, organisk værk, hvor intet behøver være ens for at høre til.
Friheden til at være sig selv
Spiralen fortæller om livets bevægelse, mens kæderne kan minde om både de bånd, vi knytter, og de begrænsninger, vi nogle gange må frigøre os fra. Aftrykket af en rigtig Barbie-dukkes hånd fra Hands of Love & Passion tilfører noget legende og fortæller om modet til at gribe livet. Nederst hænger den isblå topas, hvis farve leder tankerne mod himlens åbenhed og havets ro.
Måske genkender du noget af din egen historie i brochen. De mange sider, du rummer, de veje, du har valgt, og den styrke, du har fundet undervejs. Et markant smykkekunstværk, der ikke handler om at blive en anden, men om at turde stå ved den, du allerede er.
One of a Kind
Brochen er hovedsageligt skabt i sterlingsølv, 925S, med detaljer fra blandt andet Web-kollektionen, og små kugler i 14 karat guld og en facetteret, isblå topas. Den findes kun i denne ene udgave.
Smykket leveres i æske med en pudseklud til pleje og lidt chokolade som en lille hilsen. Når brochen har fundet sin ejer, skriver jeg det tilhørende symbolikmagasin, hvor værkets fortælling udfoldes i ord og billeder. Magasinet eftersendes uden ekstra beregning.
Seize the moment. Live boldly. Trust the journey.
Unshackle thyself. Frigør dig selv fra det, der ikke længere skal holde dig fast.

