top of page

Et kærlighedsspind af smykker

En kollektion inspireret af de bånd, vi væver gennem livet.

Nogle idéer opstår på de mest betydningsfulde tidspunkter.

Web begyndte med et ønske fra et brudepar, der ønskede at væve Rosendahls ikoniske julehjerte ind i deres vielsesringe. At få lov til at skabe den fortælling i et smykke var en særlig oplevelse – og begyndelsen på noget, der senere voksede til sin egen kollektion.

Det fine spind blev ikke kun et symbol på et kærlighedsløfte, men også på de usynlige forbindelser, vi skaber gennem livet.

DSC_7031-Edit_edited.jpg

Vævet med omtanke

Web er en lille kollektion, men hver detalje udspringer af den samme idé.

Det luftige mønster går igen som en rød tråd og minder om, at mennesker, minder og øjeblikke væves sammen over tid.

Kollektionen består af få smykker, hvor designet får lov at stå enkelt og tydeligt.

Ikke fordi der behøver at være mange, men fordi historien allerede er fortalt i formen.

Mere end et mønster

Spindet er mere end et dekorativt udtryk. Det er et symbol på de relationer, der binder os sammen, og de løfter, vi giver hinanden – store som små.

Hvert smykke er skabt med omtanke og håndværk, så det kan følge dig gennem livets mange kapitler og blive en stille påmindelse om det, der betyder mest.

bottom of page